torsdag den 25. oktober 2012

Hvem vil være med på Kulinarisk Stafet?

Det her er jo en fællesblog, men vi dyrker ikke det kollaborative helt så meget som vi kunne gøre. Derfor har jeg tænkt, at vi skulle lave en kulinarisk stafet. Vil I være med?

Jeg forestiller mig følgende regler:
- den, der har stafetten, giver de andre bloggere og læsere end udfordring. Det kan fx være: Lav en god ret hvori spidskål spiller en hovedrolle eller hvad er dit bedste tip om en overset basisfødevare? Blog om den inden for en måned.

- I slutningen af måneden stemmer vi om det bedste indlæg/opskrift, og vinderen får stafetten og kan så lave den næste udfordring.


Er I med? Så finder jeg på en god november-udfordring...



lørdag den 6. oktober 2012

Græskarrisotto

Trin 1: Få Mårfar og Mutti til at dyrke lækre hokkaidogræskar.

Trin 2: kog fond på en økokylling. Jeg har opdaget Nettos økokylling fra Løgismose, som kun koster 95,-. Ja, ja det er mere end en tortureret konventionel kylling, men hvis man regner ud i saft og kraft, er den billigere pr. smagstone, eller hvad man nu kan sige.

Trin 3: forstuv foden, og få din mand til at lave græskarrisotto.

Trin 4: æd og nyd! (Og tag billeder til bloggen)