Grunden er en tomatsovs. Enten den avancerede, lækre, som har stået flere timer og putret på komfuret. Eller også den lynhurtige: Hvidløg og lidt frisk chili vendes i god olivenolie på panden. Smid et par dåser flåede tomater (helst hele) på panden og lad det småkoge mens du hakker:
- 2-3 ansjoser
- En håndfuld kapers
- En håndfuld sorte oliven
Smid det i gryden når du føler for det. Smag den til med masser af sort peber. Kog pastaen. Og så, til aller, allersidst tilsætter du en dåse tun i olie og eventuelt lidt frisk basilikum. Det er mættende, varmt, rigtig efterårsmad. Og Sophie tæsker det ned :-)
Det bedste? Minimal opvask og tilladelse til at slutte af med et stykke chokolade. Og så kan retten laves af udelukkende skabsvarer - ideelt til mandage uden indkøb eller hjemkomst fra en tur til fx Havnø.
Når Mormor kommer, tilsættes der nu friske tunbøffer i passende stykker. MUMS :-)
SvarSlet