Den her suppe findes som mange andre bonde-retter i et utal af versioner. Min er inspireret af Jamie Oliver, men med det sædvanlige "man-tager-hvad-man-har"-princip. Ribollita betyder "kogt igen", og henviser til, at man varmer gårdagens minestrone eller grøntsagssuppe op. Men lad dig ikke skræmme af det lidt tarvelige navn: suppen smager fantastisk!
For en gangs skyld have vi rent faktisk cavolo nero, som oprindelig bruges i retten. Ellers bruger vi finthakket grønkål, og det fungerer udmærket. Men flot er den, cavolo nero! (og bemærk, at retten er med kål - selvom novembers udfordring gik i fisk...)
|
Cavolo nero. Vi fik vores i ugens dogmekasse fra Årstiderne. |
Nå, men indhold og fremgangsmåde er som følger - på slump:
1 porre eller 2 gule løg
3 fed hvidløg
2 gulerødder
1 klump selleri
1-2 bundt cavolo nero
1 skive daggammelt franskbrød, smuldret (jeg brugte en fuldkornsbolle, og det var også fint)
1 dåse tomater
kogte canellonibønner (jeg havde selv udblødt og kogt dagen før)
ca 1/2 liter hønsefond (også lavet dagen før)
2 kartofler (de skulle bruges)
1 tsk knuste fennikelfrø
3 laurbærblade
Lad porre, hvidløg og gulerødder stege ved middel varme i fem minutters tid, indtil løgene er bløde og blanke. Tilsæt så resten af grøntsagerne (minus kålen), fennikelfrø (kørt i morter) og laubærblade. Så følger tomater og brød, der i forvejen er blødt op i lidt af fond'en. Så fintstrimlet kål, bønner og så meget fond, at det netop dækker alt fyldet. Lad det simre indtil du synes at konsistensen er lækker og grøntsagerne med bid/bløde alt efter hvad du bedst kan lide. Jeg kogte en kartoffel med i både til familiens mindste (7 mdr), og det afgjorde min kogetid. Ja, sådan er virkeligheden jo ;-)
Suppen har godt af et skvæt af din bedste olivenolie ved servering, og et glas ripasso smagte ikke ringe til. Buon appetito!
|
Lige et billede til af den smukke cavolo nero |