Den asiatiske bølge

De sidste par dage har jeg virkelig været en hund efter det asiatiske køkken. Ikke så bogstaveligt at jeg ligefrem er kørt en puddel ned og grillet den - tror de lokale ville være lidt for seje i det. Sejge, burde det vel staves?

Nej, den har stået på en tour de force i diverse asiatiske lynretter. Og det mærkelige er, at min meget kræsne 3-årige faktisk har ædt det med stor fornøjelse. Først søndagens meget saftige 2,5 minutters stegning af en tyk, frisk tunbøf. Hertil en omgang sorte nudler (altså grove nudler i thaisoya, ikke at forveksle med den almindelige tynde asiatiske omgang) og lynstegte grøntsager. Herover et delikat drys af sesam og wasabi. Mums. Og Fisen? "Det her er min yndlingensmad, mor". Godt så. Er det helt forkert når man er 3 år?

I dag tænkte jeg gråvejr og hostende børn og en mor hvis mave stadig er i kuk-kuk land. Så en hurtig gang lynsuppe med rester af nudlerne fra i går, tyndt tyndt tyndt skåret tyksteg (contradiction in terms) til den famøse sum af 22 kroner samt lidt lyngrøntsager. Alt sammen plumpset ned i en supperest fra fryseren tilsat "diverse" og nogle gedigne klumper ingefær. Varmt mere end stærkt, dvs. indtil jeg pøsede chiliolie i min suppe. "Du sveder, mor". Ja tak, jeg ved det godt! Sophie slubrede som en sand kineser, formåede endda at bøvse undervejs, og skovlede/drak så løs. Fik en gang sund dessert (frugt), lidt laktulose og knaldede så brikker. Den skal nok blive sjov i børnehaven i morgen...