Ushi Heiku contribute

Først et filosofisk-retorisk spørgsmål: Hvis man skifter smagsløg hvert femte år, hvordan kan det så lykkes mig at genskabe noget jeg smagte for femten år siden?

Bodil & Søren skulle tidligt i teatret, og kombineret med den allerstedsnærværende kur OG to deltageres afsmag for det stærke (men smag for alt andet) var udfordringen til at føle på. Vi tog en mental tur til Japan og fejrede de nye tallerkner på bedste vis:

Black nudels

Nudler, gerne boghvede men ellers bare brede med æg

Sauce af:

Fiskebouillon

Black sweet thai soya

Hvidvins el. japansk risvinseddike

Brun farin

...koges op, smages evt til med citron. Egentlig skal det laves på basis af dashi, men denne kombo gik glimrende. Surt-sødt-stærkt-umami agtigt.

Veggies og fisk med wasabi

Som "tilbehør" til de sorte nudler serveres:

Stegt/dampet/letrøget fisk, gerne ørred, torsk, laks eller vitoriabars.

Masser af al dente eller rå grøntsager samt gerne grillede svampe.

Vi havde forårsløg, sprød agurk, rød snack peber, avokado, semirå blomkål og asparges.

Hertil soya og wasabi, helst den faste stærke som er lavet på pulver, bedre end det der tubestads.

Man serverer de sorte nudler i en skål for sig, eventuelt drysset med forårsløg. Pis! Det slår mig lige at jeg glemte gomoshi, de ristede sesamfrø med havsalt. Nå, næste gang.

Dertil får man en masse fade med grøntsager og fisk, som så kan dyppes i soya/wasabi efter smag og lyst.

Fedtprocent? Lav. Nydelsesprocent? Høj.

...og man må gerne få chokolade bagefter!