Denne her er sikkert ikke ny for jer lammeguffere på Havnø, men det er nyt for os at være en så stor(spisende) familie, at det kan betale sig at lave en lammebov (og jeg tør ikke kaste mig ud i det første gang med gæster...)
Jeg tog en lammebov og smurte den godt ind i masser af rosmarin og et helt hvidløg. Jeg lagde en hel syltet citron in bunden af bradepanden, og det var for meget. Det blev både ret salt og surt, så tag en kvart eller en halv og skær den i mindre stykker. Olie+salt+peber på oversiden og halvanden dl hvidvin + ditto vand i bunden. På med stanniol (husk den blanke side indad!) Ind i en ovn på max varme og skru så så ned på 110-120 grader uden varmluft. Så skal boven stå der og hygge sig i 6 timer.
Man kan jo passende lave bagte kartofler til, de tager en evighed, men det er jo ligemeget, når ovnen alligevel er tændt. Regn med to timer, når ovnen ikke er varmere. Måske er du alligevel nødt til at tage stegen ud og hvilke, men kartoflerne får et ordentlig skub på varmen (det var jeg...).
Det er besværligt at skære en bov ud, men langtidsstegningen gør, at kødet selv falder af benene.
Og så til Flindt Kreiners søndagspasta: Til dage, hvor man ikke har fået købt ind og må klare sig med det i skabene:
- pasta
- to dåser kvalitetstun (vi bruger den i olie fra Irma: store faste stykker)
- 1 dåse tomat
- et halvt glas kapers
- 1 rødløg
- så meget persille, som man har
- fx sorte oliven, lidt ansjover el. andet salt (ikke nødvendigt)
Det bedste er, at det er så let, og at man virkelig kan SPD.
1: kog pastaen.
2: hæld pastaen i en sigte (gem lidt kogevand)
3: olivenolie i pastagryden.
4: i med rødløg og rør rundt mens du tæller til ti.
5: i med resten.
6. i med pasta+peber+nok kogevand til at give den ønskede konsistens.
Det er min version af italienernes pasta tonno, og den smager faktisk bedre end varm tun måske umiddelbart lyder. (Også kold på madpakke dagen efter)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar